Mønster til kant eller belægning for neden.

1. Dette mønster kan både være til en kant udvendig på hætten - for eksempel en kant af pelsagtigt stof - eller en belægning, der ligger indevendig i hætten og giver en pæn afslutning på hættens nederste kant. Hvis du ikke skal have nogen form for kant på din hætte, går du ned til bunden af siden og klikker videre til næste side.

2. Læg et nyt stykke mønsterpapir oven på hættens forstykke og sæt det fast med et par knappenåle, så det ikke flytter sig.

3. Tegn hættens nederste kant af på det nye papir fra det mønster, du har lavet. Husk at skrive punktnavnene æ, z, Z, F, Y, y og x på langs kanten.

4. Bestem hvor bred din kant skal være. I det viste eksempel er hættens kant 5 cm bred.

5. Brug målebåndet og tegn en streg i samme form som hættens nederste kant længere oppe på hætten som vist på tegningen. Afstanden mellem den nederste kant og den nye streg skal være samme bredde som din kant skal være. I dette eksempel skal afstanden altså være 5 cm.

6. Til sidst tegner du stregerne af fra hættemønsterets linjer MIDT FOR og MIDT BAG.

7. Tegn trådretning på mønsteret til kanten.

8. Klip mønsteret til kanten ud.
 
< Klik tilbage til forrige side
Klik videre til næste side >